På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Månedens medlem september

Blandt DI Digitals mere end 300 medlemmer er der mange forskellige virksomheder. Hver og en byder på noget unikt og interessant.
For at give et indblik i virksomhedernes verden udvælger vi hver måned en virksomhed, vi sætter fokus på. Medlemmet får fire skarpe spørgsmål og fortæller hvad der optager dem netop nu.

I september 2017 er Linkfire månedens medlem.

CEO Lars Ettrup besvarer fire spørgsmål om, hvem Linkfire er, hvad der optager dem netop nu, og hvilke fordele de ser ved at være medlem af DI Digital.

Hvad optager jer netop nu?

Musikindustrien har længe været plaget af ulovlige downloads og nedadgående omsætning. Streaming har ændret dette. Køb og download af musik er blevet skiftet ud med betalt adgang til uanede mængder af indhold. Dette medfører at flere forbrugere har adgang til musik idag end nogen sinde før.

Hele industrien er derfor i vækst, og den globale markedsomsætning forventes fordoblet i løbet af de næste 10 år. Et voksende musikmarked, midt i en digital transformation, har derfor brug for værktøjer og virksomheder som Linkfire.

Vi er derfor meget optagede af markedsudvikling, og de behov der opstår, når markedet ændrer sig.

Hvad ser I som jeres største mulighed i de kommende år?

Vi har et indgående branchekendskab, en stor troværdighed blandt hovednavnene og har allerede identificeret en håndfuld digitale udfordringer inden for data og forståelse af forbrugeradfærd.

Med de produkter, vores team og virksomhedens fokus ser vi adskillige muligheder for, at Linkfire kan forankre sig endnu mere på markedet og blive en væsentlig og lidt bredere spiller på, ikke kun det globale musikmarked, men entertainment generelt.

 

Hvad ser I som jeres største udfordring i de kommende år?

Talenttiltrækning og bibeholdelse af kernemedarbejdere er klart en af vores største udfordringer. Der er en kæmpe efterspørgsel på dygtige digitale medarbejdere, som udgør en stor del af vores team, og der er desværre et alt for lavt udbud. Som arbejdsgiver er det svært og dyrt når medarbejdere er en vigtig del af ens vækstgrundlag. Vi oplever, at vi til tider må være meget kreative for at tiltrække den rigtige arbejdskraft.

Hvad ser I som den vigtigste fordel ved at være medlem af DI Digital?

Linkfire er vokset hurtigt. Vi møder derfor ofte juridiske problemstillinger, som vi ikke har kendskab til eller nogen forudsætning for at løse uden assistance. Vi oplever, at DI Digital bidrager med støtte og værdifuld sparring, som sikrer, at vi kan håndtere disse udfordringer på en yderst professionel måde.

Vi har især haft glæde af den juridiske personaleafdeling og værdsætter muligheden for at påvirke den politiske dagsorden som medlem af DI Digital. DI Digital svarer ikke kun på vores spørgsmål, men giver os indblik i den politiske situation og hjælper os dermed også med at træffe de rigtige beslutninger for fremtiden.

Linkfire logo
Fakta om Linkfire
Linkfire er en smart link platform for musik marketing branchen.

Linkfire hjælper marketingfolk i musikbranchen med at skabe intelligente links, der sender fans til den musik de elsker, i de apps de elsker - alt dette sker helt automatisk.

Et link kan give detaljeret information om brugeradfærd - one link to rule them all!

Et voksende musikmarked midt i en digital transformation har brug for værktøjer og virksomheder som Linkfire.

LARS ETTRUP, CEO, LINKFIRE
Lars Ettrup, CEO Linkfire
CEO Lars Ettrup