På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Tele 2017: Rammerne for gigabitsamfundet lægges nu

Læs ugens kommentar fra fagleder, Peder Søgaard-Pedersen

I går var den danske telesektor samlet til konference om fremtidens digitale infrastruktur. Her blev der talt teknik og politik på et område, der kun får større betydning for alle borgere og virksomheder i Danmark.

Anledningen kunne ikke være mere aktuel. Rammerne for fremtidens danske og europæiske telemarked står til at blive fastlagt inden for det næste års tid. På Christiansborg skal der inden længe forhandles teleforlig og i Bruxelles forhandles der allerede på livet løs om en ny europæisk teleregulering.

Mens regeringens teleudspil forsat lader vente på sig, drøner den teknologiske udvikling derudaf. Det var ikke mindst tydeligt i præsentationerne af de mange forskellige mobil- og bredbåndsteknologier, der i dag forbinder danskerne til internettet.

Emnet er komplekst. Der er mange teknologier, der skal spille sammen og mange forskellige behov, der skal dækkes med fremtidens internetforbindelser. 

Et nyt teleforlig, men også den europæiske rammelovgivning, skal ikke kun sikre bedre dækning, men også mere effektiv konkurrence og bedre investeringsvilkår i markedet. Det sidste er afgørende, hvis erhvervslivet skal være i stand til at finansiere den store regning, som 5G og de tilhørende teknologiske løsninger, vil indebære.

Men der er ingen vej udenom. Hvis Danmark og resten af Europa ikke vil hægtes af den 4. industrielle revolution, kræver det politisk vilje, investeringsvillighed fra erhvervslivets side og et tættere offentlig-privat samarbejde.

Vi venter derfor i spænding på regeringens teleudspil - og ser frem til samarbejdet om at sikre Danmarks digitale førerposition. 

Med venlig hilsen

Peder Søgaard-Pedersen
Fagleder

Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 4836
Mobil: +45 2128 6755
E-mail: pesodi.dk
PUBLISHED: 12-10-2017 LAST MODIFIED: 12-10-2017