På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Juncker tegner vejen mod et sikkert, digitalt EU

Læs ugens kommentar fra branchedirektør Adam Lebech.

Målet om at gøre EU til fremtidens digitale frontløber står højt på Kommissionens politiske dagsorden. Det stod klart i Jean-Claude Junckers ”State of the Union”-tale i denne uge, der pegede frem mod nye europæiske satsninger på det digitale området. 

Det er positivt, at Kommissionens formand lægger vægt på færdiggørelsen af det digitale indre marked. En lille digital nation som Danmark har store fordele af et effektivt digitalt indre marked, så herfra er signalet klart: fuld fart frem på at binde Europa sammen med data.  Data skal ganske enkelt være EU’s femte frihed. Det vil ikke mindst være en fordel for Danmark, der er på vej til at blive en datacenterhub i EU.  

Men Junckers tale var ikke bare en anprisning af de muligheder, som digitaliseringen giver, men også de udfordringer, der kan opstå. Særligt cybersikkerhed stiller store udfordringer. Som Juncker sagde: “Cyber-angreb kan være mere farlige for stabiliteten for demokratier og økonomier end geværer og kampvogne.” Det er et klokkeklart signal om, at den digitale sikkerhed skal i højsædet og kun meningsfyldt kan sikres ved samarbejde på tværs af grænser. 

Derfor vil Kommissionen blandt andet have et permanent europæisk Cybersikkerhedsagentur.  Det er et initiativ, som vi håber, at alle vil bakke op om. 

Så kan vi få et både sikkert og digitalt Europa.

Med venlig
Adam Lebech
Branchedirektør

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 3344
Mobil: +45 2211 0519
E-mail: adledi.dk
PUBLISHED: 14-09-2017 LAST MODIFIED: 14-09-2017