På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Historisk sejr for det kreative Danmark: Politiet nedsætter IPR-taskforce

Justitsminister Søren Pape Poulsen har på et samråd i Folketingets retsudvalg oplyst rammerne for en ny specialenhed, der skal behandle IPR-kriminalitet. Det er en markant styrkelse af indsatsen mod den hastigt voksende digitale kriminalitet. DI bakker helhjertet op om tiltaget.

Regeringen har besluttet at etablere en forsøgsordning for politiets og anklagemyndighedens behandling af straffesager om IPR-krænkelser. Forsøgsordningen omfatter en taskforce, som skal bestå af 5-6 efterforskere og det antal anklagere, der viser sig nødvendigt.  

Forsøgsordningen omfatter den strafferetlige håndhævelse af alle IPR-sager, herunder krænkelser af ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, designrettigheder, overtrædelse af visse regler i fødevare- og lægemiddellovgivningen og radio- og fjernsynslovgivningen (cardsharing). 

- Den nye task force er en historisk landvinding for det kreative Danmark. IPR-kriminelle stjæler og misbruger virksomheders produkter fra Lego og møbler til film og musik. Det er helt afgørende for mange virksomheder, at IP-rettigheder bliver håndhævet, og at IPR-kriminalitet efterforskes. Derfor bakker vi helhjertet op om forsøgsordningen, siger seniorchefkonsulent Søren Cajus, DI Digital. 

Det er med inspiration fra de tiltag og erfaringer, der er gjort i andre lande, blandt andet i England, hvor man også optrapper indsatsen mod cyberkriminelle. 

Læs mere her

Kontakt image
Seniorchefkonsulent
Tlf: +45 3377 3913
Mobil: +45 2851 1969
E-mail: scpdi.dk
PUBLICERET: 04-12-2017 OPDATERET: 05-12-2017