På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Digitaliseringsmilliard kan gøre visioner til virkelighed

Regeringens har i dag præsenteret sin længe ventede digitale vækststrategi. Med strategien følger en milliard kroner til at styrke de mindre danske virksomheder, fremme digitale kompetencer og til at gøre Danmark til globalt center for digitalisering.

- Det er stærkt, at regeringen følger sine digitale visioner op med en digitaliseringsmilliard. Med flere digitale investeringer både i det offentlige og i virksomhederne kan vi vise omverden, at Danmark er et af de bedste digitale lande i verden, og at det går vi benhårdt efter at blive ved med at være, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI.

I strategien sættes lanceres der blandt andet en digital hub og en teknologipagt, der begge skal gøre os alle sammen dygtigere i digitale discipliner. 
 
- Vores virksomheder leder med lys og lygte efter medarbejdere med digitale kompetencer, og hvis de ikke kan finde dem, vil det koste både virksomhederne og Danmark dyrt. Derfor skal vi alle blive dygtigere digitalt -  fra første skoledag til sidste dag på arbejdsmarkedet. Dem, der vinder de digitale talenter, har en god chance for at vinde den digitale fremtid, siger Karsten Dybvad. 
 
Samtidig lancerer regeringen Den digitale Hub, som er et partnerskab mellem offentlige og private parter. DI’s Digitaliseringspanel stod i sin tid bag forslaget om den digitale hub, og DI er blandt de stiftende partnere. 
 
- Det kan virkelig blive et boost både for nye og etablerede virksomheder i hele landet, hvis vi gør Danmark til det naturlige førstevalg for innovative virksomheder og digitale talenter fra hele verden. Digital Hub er et stærkt initiativ, som vi er glade for at være fødselshjælpere til, siger Karsten Dybvad.   

Flere offentlige it-investeringer 
Der er gode muligheder for, at den digitale vækststrategi følges op af nye ambitiøse målsætninger for øgede investeringer i digitaliseringen af den offentlige sektor. 

- Digitaliseringen er et fantastisk værktøj til at sikre bedre og hurtigere service til borgere og virksomheder. Det håber vi, at regeringen vil prioritere med nye mål og tilsvarende investeringer i en digital offentlig sektor, fortsætter Karsten Dybvad. 

E-handelscenter skal styrke digital eksport
I forlængelse af den digitale vækststrategi etableres et særskilt E-handelscenter (E-SMV), som skal fremme danske SMV’ers brug af nye muligheder inden for e-handel. Det falder også i god jord hos DI.

- E-handel en vigtig vej til at nå kunderne på det globale marked, men alt for mange danske virksomheder holder sig stadig tilbage. Vi håber, at mange flere virksomheder nu vil kaste sig over e-handel, siger Karsten Dybvad. 

Læs også kommentarer fra formanden for DI Digital, André Rogaczewski, 



Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 3349
Mobil: +45 2064 4872
E-mail: chhndi.dk
PUBLISHED: 30-01-2018 LAST MODIFIED: 30-01-2018