På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Månedens Medlem i juli og august 2016

Billede: Fra SUMOstudio

Blandt DI Digitals mere end 300 medlemmer er der mange forskellige virksomheder. Hver og en virksomhed byder på noget unikt og interessant.

For at give et indblik i virksomhedernes verden udvælger vi hver måned en virksomhed, vi sætter fokus på. Medlemmet får fire skarpe spørgsmål og fortæller om, hvad der optager dem netop nu.

I juli & august 2016 er SUMOstudio månedens medlem.

Direktør Thomas Elmkjær besvarer fire spørgsmål om, hvem SUMOstudio er, hvad der optager dem netop nu og hvilke fordele de ser ved at være medlem af DI Digital. 

1. Hvem er SUMOstudio?

SUMOstudio er leverandør af E-commerce løsninger. Fokus er på vores egne platforme SUMOshop og SUMOb2b, men vi påtager os samtidigt at integrere fx ERP- og POS-systemer med SUMOshop.

Vores målsætning er at levere markedets bedste platform, samt at facilitere kundernes konstante udvikling blandt andet ved at integrere bredt til 3.parts-leverandører, der hver især er specialister indenfor deres felt. SUMO påtager sig ofte at være den brik der sørger for at helheden hænger sammen, og det er vi gode til. SUMOshop er en hosted løsning, så vores ansvar stopper derfor ikke ved levering af webshoppen.

Vi har selv erfaring fra detailbranchen og kender vores kunders problemer i det daglige, og deltager gerne i dialog med kunden om deres udfordringer - store som små. Dette har blandt andet ført til at vi har udviklet et ordrepakningssystem til håndscannere og en løsning til at håndtere registrering og salg af licensnøgler til digital distribution.  

2. Hvad optager jer netop nu?

Lige nu arbejder vi på at få nyeste version af vores platform færdiggjort. Der er en række nye features som vi mener er revolutionerende, så vi ser meget frem til at tilbyde det til kunderne. Desuden oplever vi for tiden en stor kundetilgang, så vi har travlt med at ansætte og vækste virksomheden.

3. Hvad ser I som jeres største mulighed og største udfordring i de kommende år?

En stor udfordring for spillere i den digitale branche er den hastige udvikling, og at man dermed falder let bagud, men samtidig giver det alle en mulighed for at lægge sig foran. Handlekraft, omstillingsparathed og en pragmatisk tilgang har båret os frem i en branche under hastig udvikling. Der skal ikke 8 jakkesæt om et rundbord til, før vi omsætter tanke til handling. Vi har ikke en udviklingstid på år eller måneder. Når vi får en god idé, så laver vi den. Muligheder er der nok af, og udfordringen er at ikke gå i stå og blive magelig. 

4. Hvad ser I som den vigtigste fordel ved at være medlem af DI Digital?

Primært vidensdeling og netværk. Som en markant spiller har DI og DI Digital en vigtig stemme i den offentlige debat når det kommer til digitale emner, og som medlem får man mulighed for at præge dialogen og følge med i vigtige digitale dagsordener. Derudover afholdes der en lang række interessante events hvorfra inspiration og ny viden kan hentes.

SUMOstudio udvikler og leverer E-commerce løsninger.
Som en markant spiller har DI og DI Digital en vigtig stemme i den offentlige debat når det kommer til digitale emner, og som medlem får man mulighed for at præge dialogen og følge med i vigtige digitale dagsordener.
THOMAS ELMKJÆR, DIREKTØR SUMOSTUDIO
Du kan læse mere om de fordele, der er ved at være medlem af DI Digital på linket nedenfor.