På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Bred opbakning til Forum for Digital Politik i Industriens Hus

Folketingets IT-ordførere har længe været udvalgsløse. På den baggrund er de gået sammen på tværs af partier, og har selv dannet Forum for Digital Politik.
Onsdag d. 17. maj 2017 holdt Folketingets IT-ordføreres anden høring i Forum for Digital Politik sammen med Dansk Industri.

”Det har været en stor fornøjelse at være vært for it-ordførernes høring” siger branchedirektør Adam Lebech, DI Digital. ”Ordførerne havde bedt branchen levere sine budskaber om, hvordan fremtidens offentlige digitalisering bliver en succeshistorie. Der blev lyttet og der var god debat” fortsætter Adam Lebech.

Fælles fodslag trods politiske uenigheder

Under høringen var der bred enighed om, at digitalisering som politikområde skal fylde mere i fremtiden. Selv om it-ordførerne ikke altid var enige om midlet, så var de enige om målet: en offentlig digitalisering der skaber værdi for samfundet, bedre service og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Fra branchens side var der stort fokus på offentligt-privat samarbejde og konkurrenceudsættelse af offentlige løsninger, gerne således at mindre virksomheder også kan være med.

Minister for Offentlig Innovation Sophie Løhde åbnede høringen, og opfordrede til at vi udnytter de muligheder digitaliseringen giver for at afbureaukratisere den offentlige sektor. Løhde understregede også vigtigheden af en digitaliseringsparat lovgivning.

”DI hilser både det politiske fokus og den politiske vilje hos ministeren såvel som ordførerne velkommen. Vi glæder os meget til det kommende samarbejde om at realisere visionerne på det digitale område," siger Adam Lebech.
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3909
Mobil: +45 2326 5985
E-mail: ansmdi.dk
DI Digitals nyhedsbrev
Udkommer en gang om ugen og indeholder nyheder og relevante arrangementer.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLISHED: 18-05-2017 LAST MODIFIED: 19-05-2017