På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Eksporten boomer for danske teknologivirksomheder

Eksporttelefonerne var rødglødende i 4. kvartal 2016 for de danske teknologivirksomheder. Hele 7,2 pct. steg eksporten for ikt- og elektronikindustrien i årets tre sidste måneder. Særligt travlt havde virksomhederne i delbranchen engroshandel med it-udstyr, som øgede salget til eksportmarkederne med hele 15,9 pct. i 4. kvartal 2016.


Virksomhederne inden for IKT- og elektronikindustrien oplevede i 4. kvartal 2016 en stigning i omsætningen på 2,9 pct. i forhold til kvartalet før. Dette bragte den samlede omsætning op på 240 mia. kr. på årsniveau, hvilket er rekordhøjt. 
 
- 2016 var overordnet set et ujævnt år for de danske teknologivirksomheder. Men en flot udvikling i eksporten i årets sidste kvartal var med til at sikre en samlet fremgang i omsætningen på 1,4 pct. i ikt- og elektronikindustrien i 2016 sammenlignet med 2015. Det er virkeligt positivt med den flotte eksportfremgang. Omvendt er det ærgerligt, at omsætningen på det danske marked på 10. år nærmest ligger fladt, siger branchedirektør Adam Lebech i DI Digital.

Spørgsmål?
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3913
Mobil: +45 2851 1969
E-mail: scpdi.dk
PUBLICERET: 09-03-2017 OPDATERET: 09-03-2017